Individuel Coaching – en rejse hjem til dig selv

Vi tror ofte, at vi skal grave i fortiden eller forudsige fremtiden for at have det godt, og finde ro, glæde og tryghed. Men livet udfolder sig altid i nuet – og det er her, nøglen ligger gemt. Vi kan kun opleve vores egne tanker i øjeblikket. Tanker om fortiden er stadig tanker i nuet. Bekymringer om fremtiden er stadig tanker i nuet. Når vi opdager det, opstår der en ny frihed.

Jeg arbejder ud fra Inside-Out forståelsen (de tre principper) – ganske enkelt fordi det virker. Det handler ikke om at arbejde hårdere på at få det godt, men om at se, hvordan vi som mennesker er designet til altid at falde tilbage til ro, klarhed og balance. Når du får en indsigt, ændrer handlingerne sig automatisk – uden anstrengelse. Ligesom dengang vi troede, jorden var flad, og pludselig så den som rund. Det var ikke noget vi skulle huske at gøre – vi så bare verden på en ny måde, og vores adfærd fulgte naturligt med.

Jeg har selv gået vejen. Jeg har taget flere uddannelser indenfor coaching og selvudvikling, men blev ved med at føle, at der manglede noget. Psykologi kan hjælpe et stykke af vejen, men for mig stoppede det dér. Jeg oplevede selv at være fanget i praksisser, jeg skulle udføre for at holde balancen. Først da jeg mødte denne forståelse, faldt brikkerne på plads – og det gjorde de også for alle andre, jeg læste sammen med. Vi opdagede, at vi ikke behøvede at søge længere, og at der ikke var noget vi SKULLE gøre.

Derfor er mit hjerte i dag brændende for at vise dig det samme:
At du allerede er hel, præcis som du er. At du bærer en indre visdom, der kan guide dig. At når du slipper gamle overbevisninger, åbner der sig et rum af ro, frihed og kreativitet.

Coaching hos mig handler ikke om at reparere eller fikse dig. Det handler om at opdage, at du netop ikke skal fikses, fordi det du søger allerede er i dig.

Sted: Frederiksborgvej 139B, 4000 Roskilde.
Online. Eller over telefonen.

Jeg er meget imponeret – og begejstret for vores samtaler.
Gitte er en fantastisk coach. Ved at bruge sin store erfaring evner
hun at variere hvert møde, så… (læs mere)
Bettina Lammert, Department Manager at Novo Nordisk